Handelsbetingelser og Donationsbetingelser

Denne mulighed for at du kan indbetale til en velgørenhedsorganisation via www.betternow.org (Betternow) drives af Betternow ApS.

Indsamlinger via Betternow ApS via www.betternow.org sker på vegne af den organisation indsamleren har valgt, og sker i henhold til disse donationsbetingelser, som vi derfor opfordrer dig til at læse grundigt.

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte os på info@betternow.org.

Sådan fungerer det

www.betternow.org har en række indsamlere valgt at oprette en indsamling til en velgørenhedsorganisation valgt af indsamleren. Betternow kan ikke ændre hvilken velgørenhedsorganisation, som din donation skal gå til. Du kan derfor være sikker på, at din donation kommer den angivne organisation til gode.

Donerede beløb - omkostninger

Det indsamlede beløb går til den valgte organisation, idet Betternow ApS efter forudgående aftale med organisationen dog fakturerer organisationen 7,5 % af det donerede beløb + moms samt et månedligt gebyr på DKK 200 + moms. Dette er organisationens betaling for ydelserne, der indebærer at vi oppebærer og udvikler IT-platformen, markedsfører sitet og udfører kundeservice. Derudover betales der 1,35% af donationen i betalingskortgebyr til banken samt et fast gebyr på 50 øre per transaktion.

På baggrund af kontoudskrifter laves rapporter og afregning med velgørenhedsorganisationerne. Det er en fuldt transparent proces, som monitoreres og revideres af ekstern revisor, som for spørgers vedkommende er Deloitte.

Af og til laver vi udvidede samarbejder med udvalgte hjælpeorganisationer omkring specifikke events. For eksempel laver vi i 2011 en indsats for at skaffe fundraisere til Folkekirkens Nødhjælp, Kræftens Bekæmpelse og Verdensnaturfonden i forbindelse med Copenhagen Marathon til maj. I det tilfælde har organisationerne tilsammen givet os et markedsføringstilskud på 200.000 kr., som vi bruger til løn til hververe, foldere, roll ups, kage til løberne og lignende. I dette konkrete tilfælde træder markedsføringstilskuddet i stedet for de 7,5%, og alt der samles ind går således til de 3 organisationer bortset fra 1,35 til betalingskortgebyr.

Sikkerhed ved betaling på BetterNow

Betalingssystemet på Betternow leveres af DIBS Payment Services. Kortdata håndteres af denne udbyder, som er blandt nordens førende udbydere af online betalingsløninger. Vores løsning lever op til PCI-standarden og al kommunikation der handler om penge og kortdata er krypteret.

Fortrydelsesret – Fejl -Uautoriseret brug af betalingskort

Når din donation er gennemført er den endelig, medmindre du benytter fortrydelsesretten der gælder i 14 dage, eller der er tale om misbrug af kortet. Hvis du får mistanke om misbrug skal du omgående kontakte din kortudsteder i henhold til den aftale som du har med din kortudsteder.

Hvis en kortbetaling er foretaget ved en fejl, så annullerer BetterNow kortbetalingen, hvis dette er muligt. Er annullering ikke mulig, gennemføres en kredittransaktion. Hvis dette heller ikke kan lade sig gøre, så kontakter vi vores indløserbank.

Fordi du indbetaler direkte via BetterNow indestår vi for alle berettigede indsigelser.

Personlige informationerRegistreringspolitik - Videregivelse af oplysninger

Når du opretter en indsamling eller donerer et beløb giver du samtykke til, at Betternow kan videregive dine informationer til den valgte velgørenhedsorganisation og til SKAT.

Når du registrerer dine personlige oplysninger hos BetterNow, benyttes disse oplysninger alene med det formål, at BetterNow kan ekspedere din donation. Oplysninger afgivet til BetterNow bliver ikke videregivet eller solgt til tredjemand medmindre du eksplicit giver godkendelse til det.

Oplysningerne bliver gemt på ubestemt tid, så længe BetterNow har en saglig årsag hertil. Oplysningerne benyttes ligeledes til BetterNow’s bogføring.

BetterNow benytter cookies, når du betaler til BetterNow. En cookie er et ID, som sammenlignes i en database for at genkende dig. Oplysningerne bruges, så du ikke behøver taste alle dine oplysninger igen, for hver gang, du betaler til BetterNow. Du kan dog til enhver tid slette disse cookies i dine internetindstillinger. Endvidere kan du til enhver tid få oplyst, hvilke oplysninger BetterNow har registreret om dig. Sådanne oplysninger oplyses i henhold til persondatalovgivningens regler herom.

Ansvarsbegrænsning
Betternow er ikke ansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab opstået som følge af brug af
www.betternow.org, og har heller ikke mulighed for at overvåge organisationernes anvendelse af donerede beløb. Du bør derfor kun donere til en organisation, som du har tillid til.

Varemærker
Navnet Betternow og det tilhørende logo samt
www.betternow.org ejes af Betternow ApS, og må ikke bruges af andre uden skrifligt samtykke fra Betternow ApS.

Copyright
Al indhold på
www.betternow.org ejes af Betternow ApS, og må ikke bruges eller kopieres af andre uden samtykke fra Betternow ApS. Du må dog gerne kopiere tekst til eget ukommercielt brug.

Ekskludering af kampagne

Betternow ApS forbeholder sig ret til at ekskludere enhver kampagne mod at tilbagebetale donationerne til de relevante donorer.

Forbehold

BetterNow tager tager forbehold for trykfejl, afgifts- og valutaændringer, tekniske fejl, billedfejl og tastefejl på BetterNow’s website

Lovgivning og værneting
Disse donationsbetingelser er undergivet dansk ret, og rette værneting i første instans er Københavns Byret.